Praktikant i as3 Praktikforløb med ansvar og udvikling

Bliv praktikant i AS3 og få et udviklende og lærerigt praktikforløb i en ambitiøs organisation med fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø.

Gensidig læring

Hos AS3 ser vi uddannelsespraktik som et værdifuldt læringsforløb – både for dig som praktikant og for os som virksomhed. Gennem sparring sikrer vi din udvikling både fagligt og personligt, og vi tilpasser praktikforløbet individuelt til dine interesser og kompetencer.

Derudover ser vi stor værdi i det friske perspektiv, som praktikanter kommer med. Vi værdsætter altid nysgerrige spørgsmål og nye idéer, der kan bidrage til forandring og udvikling hos os.

 

 

Kombination af projekter og daglige opgaver

Et praktikforløb hos AS3 kombinerer typisk arbejde med daglige opgaver og større projekter, som både løses selvstændigt og i samarbejde med kollegaer. Vi ønsker, at du efter endt praktikforløb står tilbage med indsigt i, hvordan hverdagen ser ud i en større organisation og har fået erfaring med at strukturere og gennemføre projekter.

 

Vi gør os umage

I AS3 vil vi gøre vores bedste for, at du efter endt forløb kan se tilbage på et givende, spændende og lærigt praktikforløb.

”Mit praktikforløb i AS3 har skabt gode rammer for afsøgning af mine kompetencer. Jeg bliver inddraget i relevante processer, og der er plads til, at jeg selv kan regulere, hvad jeg gerne vil prøve kræfter med og dermed afprøve forskellige tilgange indenfor mit fagområde." Anna | Informationsvidenskab | Uddannelsespraktikant i AS3 Work&Care og efterfølgende studentermedhjælper
"Som HR-praktikant har jeg prøvet kræfter med mange forskellige områder inden for HR. Jeg har blandt andet arbejdet med opgaver indenfor rekruttering, onboarding og drevet mit eget projekt indenfor Employer Branding." Amalie | Uddannelsesvidenskab | Uddannelsespraktikant i HR og efterfølgende studentermedhjælper

Vejleder tilknyttet

Som praktikant i AS3 bliver du tilknyttet en vejleder under praktikforløbet. I vil have regelsæssige statusmøder med fokus på sparring, opgaver, udvikling og din trivsel.

"Som praktikant oplever jeg en stor tillid til mine faglige perspektiver og i løsningen af opgaver. Jeg bliver udfordret, men altid i trygge og sjove rammer med søde kolleger." Emma| Sociologi | Tidl. uddannelsespraktikant i HR og efterfølgende projektansat

Fordele ved at være praktikant i AS3

 

• Få et individuelt tilpasset forløb • Bliv en del af et stærkt fællesskab •

 

• Få erfaring med daglige opgaver og projekter • Bidrag med friske perspektiver, som værdsættes •

 

• Få løbende sparring • Bliv en del af en virksomhed, der hjælper andre mennesker •

Se også: studiejob i as3